Hovedside » Liv og verk » Ibsen som billedkunstner

”Astronomen” med sin Kikkert. Fargelagt tegning.

Opplyst av Ibsens klassekamerat, senere prost Boye Ording: ”Der var iblandt vore Kammerater en noget besynderlig, pudserlig Person, som i Almindelighed gik under Navnet ”Astronomen”. Det var en opløben Gut med et Haar saa ildrødt, som jeg ellers aldrig har seet det paa noget Menneske. Hans Ansigt, med et Par skjelmske, godmodigt plirende Øjne, havde en Kulør, som ikke gav det lyse, gloende Haar stort efter; det var som oplyst af det ildrøde Haar, og for det Harmoniskes Skyld havde han en Klædedragt af brunrødt Stof, hvis øverste Del var en liden Spidskjole, som ikke lidet bidrog til at forøge Personens, Figurens temmelig komiske Virkning. Sit Tilnavn havde han faaet deraf, at han med en sand Lidenskab betragtede, bespejdede Maane og Stjerner gjennem en Kikkert, han ejede og som bogstavelig var hans Øjenslyst. Det var ikke sjeldent at faa se ”Astronomen” siddende oppe i et Træ eller paa et Plankegjærde og fra dette Observatorium bespejde Maanen gjennem Kikkerten og med en uforlignelig komisk Mine udtale som Resultatet af sine Iagttagelser: … ”Jeg tror dog ikke, at den er beboet”. - - - - Som det plejer være paa en Skole, saa hændte det her, at ”Astronomen” uagtet al sin Godmodighed fik nogen Smaastridigheder med Ibsen, og i Forening med en anden Kammerat forsøgte han sig i Smædedigtets Kunstarbejde. – Ibsen bed det i sig med en tilsyneladende Ro, og hine Skriblere indbildte sig nok allerede at have grundigt tugtet sin Modstander. Men sa hændte det en Morgen: vi havde just taget Plads paa Bænkene, men Undervisningen var endnu ikke begyndt. Ligeoverfor Ibsen sad ”Astronomen” i sin vanlige Rødhed noksaa tilfreds. Men med et fik hans lysende Ansigt en endnu stærkere Farve, og han begyndte at gjøre utvetydige Tegn til at komme over Bordet for at benytte de saakaldte argumenta ad hominem. Aarsagen til hans stærke Oprør viste sig at være et Stykke Papir, som Ibsen paa sin Side holdt op imod ham og syntes at virke paa samme Maade som en rød Klud paa somme Dyr. Ikke underligt: paa Papiret stod Stjernekigeren livagtig afbildet i alt sit røde Tilbehør med Kikkerten for Øjet, bespejdende den lyse Halvmaane, og nedenunder var skrevet hans videnskabelige Sats: ”Tror ikke, den er beboet”!” Jens Brage Halvorsen: Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880. B. 3, Kristiania 1892, s. 5.